Subsero - tilbage til forsiden

Dansk BiblioteksCenter (DBC) ønskede i lyset af kommunalreformen at komme tættere på en ny gruppe beslutningstagere i kommunerne: Indkøbschefer og it-chefer. I den gamle struktur havde målgruppen normalt ikke beskæftiget sig med biblioteksområdet, men med meget større enheder var det tænkeligt, at indkøbs- og beslutningsmønstret ville ændre sig, så det var vigtigt for DBC at være kendt at de nye influenter.
Subsero udviklede konceptet Procespilot, der tog afsæt i målgruppens behov for at kunne navigere på det nye område. DBC tilbød sig som eksperten, der via information hjalp med at sætte tingene i perspektiv. Visuelt blev dette kommunikeret med et DBC-fly, der overfløj det nye kommunale landkort. Fakta blev formidlet via et kampagnesite og nyhedsbreve – både elektroniske og postale. Konceptet kunne også bruges af DBC på messer og udstillinger.
På bare 2 måneder kom DBC i dialog med nye beslutningstagere i over 1/3 af kommunerne. Med konceptet fik DBC en stærk kreativ ramme for sine aktiviteter, så de kunne trænge igennem ”støjen” i forbindelse med kommunalreformen.

Kampagnen blev nomineret til Den Danske Direct Marketing Pris 2006.
Kontakt